Påvirker klasselokalets akustiske forhold indlæringen?

Når vi fokuserer på problemet med støj i klasseværelser og dens sammenhæng med indlæring, er det afgørende at nævne den italienske fysiker Arianna Astolfi. Denne kvinde, som studerede bygningsfysik ved Universitetet i Torino, besluttede at rette sin forskning mod den akustiske indretning af klasseværelser. Årsagen: hendes børn.

Da de startede i skolen, klagede de over, at de ikke kunne forstå deres lærere ordentligt. Hun besluttede at tale med skolen og overværede flere undervisningstimer i klasseværelset sammen med børnene. Hun kunne konstatere, hvor stressende lydmiljøet var i disse rum, som desuden tilhørte gamle bygninger og ikke var opført med akustik for øje, når der blev undervist.

Dette, sammen med de møder, han holdt med lærere og personale på centret, førte ham til at begynde sit forsknings- og formidlingsarbejde om forholdet mellem klasselokalets akustiske konditionering og dets forhold til læring.

I sit arbejde som forsker evaluerede hun det akustiske miljø i 51 gymnasieklasserum og overvågede lærernes tale i dem. Hun observerede, hvordan dette påvirkede elevernes præstationer og koncentration, hvilket gav meget overraskende resultater, som for eksempel:

• Elevernes samtaler i klasseværelserne var den mest generende kilde til støj, mens intermitterende lyde som fodtrin var mere generende end de konstante
• Deres arbejde resulterede i ‘IO ASCALTO’-projektet, hvis mål er at hjælpe børn med ordblindhed med at håndtere deres tilstand gennem bedre akustik. Dette skyldes, at der er et solidt teoretisk grundlag for denne sammenhæng mellem ordblindhed og auditiv bearbejdning i hjernen, som producerer et uensartet forhold mellem talens rytme og dens neurale aktivering
• Det konkluderede, at efterklangstider omkring 0,75 sekunder er gavnlige for lærerens tale, for at budskabet når klart ud til klassen, såvel som med hensyn til den lydmæssige indsats, som læreren selv skal gøre med sin stemme.
• Det var i stand til at fastslå eksistensen af ​​et betydeligt forhold mellem talens klarhed og læsehastigheden hos børn.

Alt det arbejde, der blev ledet af Astolfi, førte til en italiensk standard, der blev vedtaget i 2020, UNI 11532-2:2020. Standarden definerer de akustiske deskriptorer, der repræsenterer den akustiske kvalitet, samt referenceværdierne for skole-, kommunikations-/kollektiv-, kollektiv-, små konference- og/eller multifunktionelle rum.

Selvom denne standard i dag kun gælder i Italien, repræsenterer den et stort skridt fremad som reference for resten af landene.

Konsekvenserne af dårlig akustisk regulering

Nogle af de konsekvenser forårsaget af dårlig akustisk indretning i klasseværelset, hvor læringsaktiviteten foregår, som vi kan opregne, er:

• Vanskeligheder ved at forstå ord: I et miljø med høj efterklang kan ord blande sig og overlappe hinanden, hvilket gør det svært at opfatte tale. Dette kan påvirke sprog- og kommunikationsudviklingen negativt samt forståelsen af den præsenterede information.
• Nedsat opmærksomhed og koncentration: Baggrundsstøj forårsaget af efterklang kan distrahere eleverne og nedsætte deres evne til at koncentrere sig om den aktuelle opgave. Dette kan påvirke informationslagringen og den aktive deltagelse i indlæringsprocessen negativt.
• Adferdsproblemer: Konstant udsættelse for støj er forbundet med ændringer i børns adfærd, herunder irritabilitet, aggressivitet og koncentrationsbesvær.
• Problemer med auditiv bearbejdning: Et miljø med høj efterklang kan gøre det svært at bearbejde lyd, især for børn med indlæringsvanskeligheder. Dette kan resultere i problemer med at følge instruktioner, bearbejde verbal information og forstå centrale begreber.
• Høretræthed: Kontinuerlig udsættelse for et støjende miljø på grund af efterklang kan føre til høretræthed. Høretræthed kan gøre det sværere for eleverne at forblive engagerede i indlæringen hele dagen igennem.

Nøgler til optimal akustisk regulering

Af alt det, der er samlet i dette indlæg, kan vi konkludere, at den akustiske regulering af klasseværelset ikke blot indebærer en forbedring af selve læringsprocessen, men også for så vidt angår den mellemlange og lange sundhed for læreren, klassemiljøet for så vidt angår elevernes adfærd, eller en reduktion af stress- og angstniveauer hos såvel elever som lærere.

Den teknologi, som ISINAC tilbyder gennem sine akustiske reguleringsløsninger til reduktion af ekko og efterklang, udgør en kilde til akustisk komfort, der er kendetegnet ved at være:

– Nemme at installere
– Tilpasset rummets design og anvendelse, kan tilpasses
– Høj ydeevne og lav miljøpåvirkning
– Brandbestandige og allergivenlige
– Men frem for alt effektive

Hvis du har et projekt af denne art under opsejling, eller kender nogen der i hverdagen lider under konsekvenserne af dårlig akustisk regulering i klasseværelset, så tøv ikke med og kontakt os. Det er et stort problem, som med ISINAC har en nem og hurtig løsning.

Endelig, hvis du har lidt tid, vil jeg invitere dig til at lære LEO at kende, en dreng med hørenedsættelse, som fortæller os, hvordan hans liv har ændret sig takket være de akustiske paneler fra ISINAC.

Tags: lydabsorption · uden støj · tilbage i skole